Fac 002 Esrum Sø

Fac. 002-47 Fac. 002-48

Jollen på plads 47 er en Terhi 6020, der er udstyret med en ny 6 hk Honda påhængsmotor samt et sæt årer. 

Jollen på plads 48 er en Terhi 6020 Nordic udstyret med en fastmonteret Honda 6 HK 4-takts motor, samt et sæt årer..

    

I SU's skab nr. 4 findes ekstern benzintank, "nøgle" til dødemandsknap (rød plasticsnor), anker samt to stangholdere. Der skal anvendes almindelig 95 oktan blyfri benzin.

 

Husk at medbringe 3/4" BUNDPROP, som kan købes i

Hvidovre Sport
Sport Dres
Outdor Grej
Nordbjærgs
BoatLab
m.fl.
(klik med musen på butikken)

Husk at tage din bundprop med hjem når du forlader faciliteten

 

 Motorbetjening til Honda påhængsmotor (OBLIGATORISK læsning inden brug)

1) Den eksterne benzintank fra skuret tilsluttes i stuverum. Det anbefales at den er mere end 1/4 fyldt ved afgang.
2) Benzinen pumpes op via brændstofslangens pumpe, så denne er hård som en tennisbold.
3) "Nøgle" til dødemandsknap isættes.
4) Chokeren trækkes ud og der tjekkes om den lille sorte knap under motorhætten på motorens styrbords side vender indad. Denne er afgørende for at der kan suges benzin fra den eksterne benzintank.*
5) Gashåndtaget stilles på punktet midt imellem "Skildpadden" og "Kaninen".
6) Startsnoren trækkes i en behersket bevægelse. Normalt vil motoren starte i første eller andet træk.
7) Når motoren er igang drejes gashåndtaget mod "Skildpadden" og chokeren trykkes ind.
8) Motoren er nu klar til sejlads og den kan sættes i gear.
9) Når motoren skal stoppes foregår det ved at holde dødemandsknappen inde i et par sekunder.
10) Motoren skal altid tiltes op af vandet efter brug for at undgå unødig begroning på motorbenet.

Jollen kan benyttes hele året, bortset fra i april måned. Sejlads med jollen må dog ikke finde sted i tiden fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang. Husk at det strengt forbudt at sejle og fiske i Møllekrogen, i sydenden af søen, hvor der er fuglereservat.

Læs mere om reglerne for fiskeri på Esrum Sø på nedennævnte link:
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/esrum-soe/

Esrum sø er Danmarks næststørste sø. Den har et overfladeareal på 17,3 km². Største dybde er 22,3 meter. Med en gennemsnitsdybde på 13,5 meter, har søen et vandvolumen på 233 mill. m³, hvilket er Danmarks største.

Esrum Sø´s fiskebestand består af søørred, ål, gedde, aborre, hork, brasen, skalle, suder og løje. Blandt lystfiskere er søen specielt kendt for sine flotte gedder og store bestand af aborrer, også i den grove kaliber.

Vi opfordrer til at fangster fra Esrum Sø tilmeldes Esrum Open: http://esrumopen.dk

Knæk & bræk
Jesper & Klaus

Bådinspektører:

 
Jesper Uldbrandt
 81 54 59 25
 ju@fiskeren.dk
 

GPS koordinater:

 

WGS84
N 55˚ 58' 07.38"
E 12˚ 22' 11.60"