Nu også jolle i Arresø

7. juli 2019 17:26 , af Ole Gam
 
Endnu en god sommernyhed fra SU! 
Vores "nye" jolle i Ramløse Havn i Arresø er på plads og klar til bookning. Jollen er tidligere omtalte Terhi 6020 monteret med en helt ny 6 HK Honda så man kan komme godt omkring på den store sø. 
Rygter siger, at erhervsfiskeren stopper sit fiskeri efter sandart på søen ved årsskiftet, så vi er i SUs' bestyrelse meget spændt på om det lykkes et eller flere af vores medlemmer at lande sandart allerede i indeværende sæson eller om der først sker noget på den front i 2020?!
Meld gerne ind med fangstrapport og et godt billede fra jollen om det skulle lykkes for nogen af jer at lande en sandart.
Mvh 
SUs' Bestyrelse